Rønnebærgelé er noget, man laver i små mængder og spiser med stor nydelse. Her kan vi tale om årstidsbestemt mad, der får en særlig plads i køkkenet, for rønnebærgelé laves kun om efteråret og troner derefter et par måneder på æblekagen og på middagstallerkenen.
Sure rønnebær
Rønnebærgelé er en lækker og smuk lille delikatesse, som laves om efteråret. Geléen smager fantastisk på gammeldags æblekage, på ost og til diverse middags retter, hvor man typisk vil spise gelé til.
Ja, rønnebær er sure, bitre, bedske. Børn og unge mennesker synes, det er uspiseligt, men efterhånden, som man får nogle år på bagen, begynder man at sætte pris på de bitre smage i maden: Kaffe, kål, oliven. Og rønnebær!
Forskning viser, at vi mennesker opfatter bitterhed forskelligt, og derfor vil nogle mennesker opfatte bitre madvarer kraftigere end andre. Tilbage i urtiden var det en vigtig egenskab, fordi bitterhed hænger ofte sammen med noget giftigt, og det er faktisk også tilfældet her. I rå form er rønnebær en smule giftige, og skal derfor altid tilberedes inden indtagelse.
Men bare rolig! Der er ingen fare for forgiftning, for rønnebær spiser vi mennesker kun i små mængder, og ingen kan spise dem rå.
Bitterhed og pektin
Rønnebærrene modner sidst i august eller i starten af september, og hænger gerne på træerne indtil sidst i oktober. I takt med modenheden falder bitterheden, men et par dage i fryseren vil også tage noget af bitterheden væk.
Skal man lave gelé betyder det dog, at jo mere modne rønnebærrene er, jo mindre pektin er der i dem, og jo sværere vil de have ved at få geléen til at stivne.
Æblerne benytter vi i geléen, fordi de tager den overvældende bitterhed af rønnebærrene og dermed gør geléen mere spiselig. Samtidig bidrager de med pektin, og derfor er det vigtigt, at du bruger hele æblet i geléen, da størstedelen af pektinen sidder i skrællen og omkring kernehuset.
Se i øvrigt min guide til at lave gelé her
Opskrift på rønnebærgelé med æbler
Neden for finder du opskriften på den smukke orangerøde gelé af rønnebær. Måske er du heldig at have et rønnebærtræ i haven eller måske har naboen et? Ellers må du ud i naturen, hvor rønnebærtræerne ofte vokser i hegn og grøfter.
Får du samlet en masse rønnebær, så kan det være, du også kunne være interesseret i at lave et par andre lækre sager med de smukke røde bær:
Se alle opskrifter på hjemmelavet gelé
Rønnebærgelé
Ingredienser
- 500 g rønnebær
- 600 g æbler
- ca. 5 dl vand
- 500 g sukker
- Atamon eller spiritus til skylning af sylteglassene
Sådan gør du
- Skyl rønnebærrene og nip bærrene af stænglerne.
- Skyl æblerne og skær dem i grove stykker – med kernehus, skræl og det hele.
- Kom rønnebær og æbler i en gryde og hæld vand på, så det lige dækker, ca. 5 dl.
- Bring gryden langsomt i kog og lad bær og æbler koge ved svag varme i, indtil saften er kogt ud, ca. 20 minutter.
- Sæt massen til afdrypning i en sigte med et klæde og en stor skål under. Saften skal dryppe af natten over, og du må endelig ikke forsøge at presse eller mase den igennem for så for du en uklar og beskidt gelé.
- Næste dag måler du saften op. Der skal være ca. 5 dl – har du mere eller mindre, kan det være du skal justere sukkermængden lidt. Smag dig gerne frem. Reglen er, at der skal være minimum 750 g sukker pr. liter saft og når vi taler rønnebærgelé øger vi mængden til 1000 g pr. liter, fordi vi har brug for sødmen til at tage bitterheden af rønnebærrene.
- Bring saften i kog og tilsæt sukkeret.
- Nu skal du lade saften bulderkoge i ca. 10 minutter, mens du løbende skummer saften af (al skum er urenheder, der stiger op, og de skal væk). Sæt et par små underkopper ind i køleskabet, så de kan køle af inden geléprøven.
- Efter ca. 10 minutter laver du geléprøven: Dyp en ske i geléen og lad saften falde på den kolde underkop fra køleskabet. Sæt evt. underkoppen ind i kølesHæld geléen på atamonskyllede glas og dæk glassene med et klæde, indtil geléen er kølet helt af. Sæt låg på og opbevar på køl.kabet et par minutter. Hvis geléen løber ud, skal den koges i længere tid, men bliver den, hvor du lægger den, er den færdig.