Menu

Brombærclafoutis med hvid chokolade

Brombærclafoutis med hvid chokolade

Brombærclafoutis med hvid chokolade er en skøn dessert eller kage til kaffen at lave i brombærsæsonen. Det er nemt og hurtigt, og foreningen af kage, brombær og smeltet hvid chokolade er bare lækker.

Brombær og hvid chokolade

Når er der mange brombær – og det er der virkelig, når brombærsæsonen er på sit højeste – så skal der laves alverdens ting og sager med brombær. Også kager!

En brombærclafoutis med hvid chokolade er blot en af mange forskellige kager med brombær, vi veksler mellem at lave i sæsonen. Den er både nem og hurtig at bage, og så smager den virkelig skønt af sensommer og mørke bær. Den er perfekt til eftermiddagskaffen, men kan også sagtens anvendes som en dessert, fordi den ikke er så kage-agtig. Den er allerbedst, hvis den spises med letpisket fløde til og hæld gerne en lille smule brombærsirup henover fløden – det er rigtig godt.

Den hvide chokolade i kagen giver den lige det lille ekstra, så det må du endelig ikke udelade. Af en eller anden årsag går hvid chokolade og brombær baresærdeles godt sammen, og jeg tænker, det skyldes kombinationen af det meget søde med det syrlige og krydrede. Skal du gøre kagen ekstra lækker ved servering, kan du fx lave noget bagt hvid chokolade i ovnen, som knuser henover flødeskummet ved servering – så giver det også lidt knas.

Hjemmelavet brombærclafoutis med hvid chokolade

Opskrift på brombærclafoutis

Nedenunder finder du opskriften på den dejlige clafoutis med brombær og hvid chokolade, men i princippet kan du lave den med lige præcis de frugter og bær, som du lige har til rådighed. Prøv fx også denne mirabelleclafoutis med nougat – den smager virkelig skønt.

Har du mange brombær, tænker jeg, at disse opskrifter måske også kan inspirere dig:


Brombærlikør

Brombærgalette

Brombærtærte med chokoladefyld

Brombærmarmelade


Brombærclafoutis med hvid chokolade

Brombærclafoutis med hvid chokolade

Brombærclafoutis med hvid chokolade er en skøn dessert eller kage til kaffen at lave i brombærsæsonen. Det er nemt og hurtigt og foreningen af kage, brombær og smeltet hvid chokolade er bare lækker.
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 30 min
Ret Kage
Køkken Fransk

Equipment

  • Stort ovnfast fad eller 8-10 ramekiner

Ingredienser
  

  • 3 æg
  • 60 g hvedemel
  • 150 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 knsp fint salt
  • 2 dl sødmælk
  • 1,5 dl cremefraiche
  • ca. 400 g friske brombær
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 75 g hvid chokolade

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 180 grader og smør det ovnfaste fad eller ramekinerne godt med smør og drys derefter med sukker.
  • Slå æggene ud i en skål og pisk dem, til de skummer. Tilsæt mel, sukker, vaniljesukker og salt sammen med sødmælk og cremefraiche. Pisk det hele godt sammen.
  • Lad dejen hvile i ca. 10-15 minutter.
  • Skyl brombærrene og hæld al overskydende vand fra. Vend brombærrene i en skål med 2 spsk sukker og 1 tsk vaniljesukker.
  • Læg derefter brombærrene i fadet/ramekinerne, så de fylder godt. Hak den hvide chokolade og fordel den henover brombærrene.
  • Hæld kagedejen over brombærrene og bag clafoutisen i midten af ovnen i ca. 30 minutter.
  • Lad kagen køle af og server den derefter med letpisket fløde med lidt vanije i eller en god vaniljeis. Hæld evt. lidt brombærsirup henover.

Noter

Tip: Kagen er bedst at spise inden for et par dage. Opbevar den ved stuetemperatur.
Clafoutis med brombær og hvid chokolade

Om forfatteren

Trine er freelance-skribent og blogger med en passion for æstetik, det gode liv, litteratur og bevidst nærvær.

Ingen kommentarer

    Læg en kommentar

    Følg med på bloglovin

    FRA HAVEN TIL MAVEN

    Nyeste opskrifter

    Timiansyltede auberginer i olivenolie

    Timiansyltede auberginer

    20. september 2021
    Upside-down-kage med blommer

    Upside-down blommekage

    18. september 2021
    Syltede grønne tomater

    Syltede grønne tomater

    17. september 2021

    Populære opskrifter lige nu

    Tomatsauce

    Brombærmarmelade

    Brombærlikør

    Syltede pærer

    Pæregalette

    Kategorier

    hjemmelavede scrunchies