Her er historien om, hvordan min cottagehave blev til, og hvorfor den er så vigtig. Om min kærlighed til blomster og syltning og det at omsætte afgrøderne fra haven til maven.
Historien om cottagehaven begynder for mange, mange år siden. Da jeg var lille, flyttede jeg planter rundt i mine forældres have, så jeg kunne lave mit eget blomsterbed. Det gik ikke så godt, for jeg vidste intet om at flytte planter, og det var et soloprojekt, når mine forældre ikke var der. Jeg flyttede dem i højsommeren og gravede ikke særlig dybt. De var allesammen visne dagen efter. Og jeg fik skæld-ud.
Så kastede jeg mig over ribsbuskene, fordi jeg syntes, det var så romantisk og hyggeligt at plukke bær. Så jeg plukkede og plukkede, og da jeg var færdig, var jeg træt og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af ribsene. De endte vist med bare at stå i en skål på køkkenbordet, indtil de ikke kunne mere.
Men hvor ville jeg bare ønske dengang, at jeg vidste, hvordan man syltede. Jeg drømte om at lave syltetøj, saft og marmelade i lange baner.
Men blomsterkranse kunne jeg finde ud af at lave. Og buketter. Så jeg plukkede blomster alle vegne og drømte om en stor have med masser af blomster, når jeg blev voksen.
Cottagehaven
Og her er jeg! Voksen og med en stor have fuld af blomster og bygget om med de træer og buske og planter, som jeg nedskrev på lister som barn – så jeg var sikker på, at jeg huskede at få dem alle. Med bærbuske, som hvert år bliver omsat til mere end 100 glas marmelade, gelé, sirup, saft og syltetøj. Udover alt det, der ender i fryseren.
Og det er vist sådan, jeg laver have: Masser af blomster og frodighed. En overflod og en overdådighed. Nytte, naturlighed og nydelighed blandet sammen i én stor pærevælling.
Senere har jeg fundet ud af, at der er en definition på det, jeg laver i min have: Cottagehaven.
Masser af blomster
Jeg elsker stadig blomster mere end noget andet. I dag har jeg min egen rosenhave, som jeg har bygget op gennem de sidste ti år. Jeg har sommerblomster-bede og kar og krukker med morgenfruer, jomfru i det grønne, kornblomster, … og meget mere. Jeg har krydderurtehave og køkkenhave, bærhave og frugttræer. Staudebede og rhododendronbede. Hvide bede og lyserøde bede. Høns og vildnis. Syrener og græsplæne. Gamle udhuse og skure med potter og skrammel. Et drivhus og en rosenpavillon. Terrasser og gemmesteder.
Det, der driver mig, er en længsel efter alt det smukke, haven og naturen giver en. En vild skabertrang og det ultimative nærvær. Jeg elsker at rumstere i haven og have fingrene i jorden. Alle de forskellige gøremål, faser og sæsoner.
Så og fjerne ukrudt. Spire og nippe blomsterhoveder. Grave og plante. Klippe grene og samle frø. Sætte løg og klippe ned. Vælge ud og plukke. Samle ind og tage billeder.
Og, ikke mindst, omsætte det hele i køkkenet. Det er som at trylle.
