Menu

Upside-down mirabellekage

Upside-down mirabellekage

Denne upside-down mirabellekage med karamelliserede mirabeller smager afsindigt godt og er en af sensommerens dejligste frugtkager. Har du ikke mirabeller, kan du erstatte dem med en anden stenfrugt som fx abrikoser eller blommer.

Kage med frugt

Tænk sig! En upside-down mirabellekage! Der var engang (da jeg var barn), hvor jeg overhovedet ikke kunne lide frugt og kage blandet sammen, men nu (hvor jeg er blevet voksen) synes jeg, det er noget af det allerbedste. Sådan forandrer det sig jo gennem livet og smage og sammensætninger vokser sig ind på en, og man lærer at sætte pris på noget, man troede, man aldrig ville komme til at spise.

Denne upside-down mirabellekage skal spises lun med en stor klat letpisket fløde og gerne med lidt mirabellesirup hældt ud over fløden – så er man næsten i kage-himmerige!

Kagen er perfekt til sensommerhygge en eftermiddag på terrassen med en god kop kaffe til. den kan også bruges som fødselsdags- eller festkage, for festlig ser den ud med de næsten pangfarverede mirabeller. Det er som om, at karamelsiruppen nærmest mætter farverne i mirabellerne.

Upside-down mirabellekage

Opskrift på upside-down mirabellekage

Se opskriften på den lækre kage med mirabeller nedenunder. Den er temmelig nem at bage og huset dufter dejligt af krydderier. Har du ikke mirabeller, kan du erstatte med en anden stenfrugt, som fx abrikoser, blommer eller nektariner. Du vil dog ikke få samme syrlighed i kagens sirupskaramelliserede top, som mirabellerne giver.

Ligger du inde med masser af mirabeller, vil jeg anbefale dig også at kigge nærmere på disse opskrifter med mirabeller:

Syltede mirabeller

Mirabellesaft med ingefær

Mirabellesirup

Mirabelleclafoutis med nougat

Mirabellemarmelade med lavendel og kardemomme

Kage med mirabeller
Upside-down mirabellekage

Upside-down mirabellekage

Denne upside-down-kage med karamelliserede mirabeller smager afsindigt godt og er en af sensommerens dejligste frugtkager. Har du ikke mirabeller, kan du erstatte dem med en anden stenfrugt som fx abrikoser eller blommer.
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 40 min
Ret Kage
Køkken Dansk
Antal 8 personer

Equipment

  • Springform 24 cm

Ingredienser
  

Karamelliseret bund med mirabeller

  • 20 g stuetempereret smør
  • 100 g brun farin
  • 300-400 g mirabeller

Kage

  • 3 æg
  • 300 g sukker
  • 150 g smør
  • 225 g hvedemel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 2,25 dl kærnemælk

Sådan gør du
 

Den karamelliserede bund

  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Løsn ringen på springformen og dæk bunden med et stykke bagepapir. Sæt ringen nedover og luk formen til. Klip det overskydende bagepapir af.
  • Smør bunden og siderne af formen med rigeligt smør og efterlad gerne et par klatter på bunden af det overskydende smør. Drys brun farin ud over bunden.
  • Skyl, halver og udsten mirabellerne. Læg dem ovenpå farinen med skæresiden nedad.

Kagen

  • Smelt smørret og sæt det til side til afkøling.
  • Pisk æg og sukker sammen, til det er hvidt og skummende.
  • Bland de tørrre ingredienser sammen og rør dem i skiftevis med kærnemælk.
  • Hæld det afkølede smør i og rør dejen jævn.
  • Hæld dejen ovenpå blommerne og bag kagen ved 180 grader i ca. 40 min.
  • Lad kagen køle af og server den derefter lun med en klat letpisket fløde eller en god kugle vaniljeis. Hæld gerne lidt mirabellesirup henover fløden.
Upside-down mirabellekage med flødeskum og mirabellesirup
Mirabellekage

Om forfatteren

Trine er freelance-skribent og blogger med en passion for æstetik, det gode liv, litteratur og bevidst nærvær.

Ingen kommentarer

    Læg en kommentar