Menu
Desserter / Vafler & pandekager

Bananpandekager med karamelliserede bananer

Bananpandekager med karamelliserede bananer

Luftige, bløde bananpandekager med karamelliserede bananer og chokolade, som er perfekte til brunchbordet eller søndagsmorgenmaden. Her er der virkelig tale om lækkerier, der kan smelte ethvert pandekagehjerte.

Masser af bananer

Har du en stak bananer liggende, kan du lave børnenes drømmemorgenmad: Bananpandekager med karamelliserede bananer og chokoladestykker. Pandekagerne er dejligt smagfulde, meget luftige og utroligt nemme at lave. De karamelliserede bananer udgør prikken over i’et og hæver retten op over det sædvanlige.

Pandekagerne er fantastiske at lave til en søndagsmorgenmad eller en brunch i efteråret. De har helt klart amerikanske vibes, og man føler virkelig, at man smovser, når man spiser disse lækre pandekager.

Og faktisk kan pandekagerne også bare laves som en rigtig god dessert, hvor der fx serveres en god vaniljeis til. Det ville være virkelig lækkert og syndigt. Desserten ville egne sig godt som en fødselsdagsdessert.

Lækre bananpandekager

Opskrift på bananpandekager med karamelliserede bananer

Du finder opskriften på de utroligt lækre bananpandekager lige nedenfor. Til pandekagerne kan du sagtens anvende meget modne bananer, som du næsten er på nippet til at smide ud. Er de meget modne, kan du endda undlade sukker i dejen, da bananerne søder dejen i sig selv.

Til de karamelliserede bananer er det bedst at anvende bananer, der ikke er alt for overmodne, da bananerne så nemt koger ud og bliver til mos i stedet – og det er ikke meningen.

Kan du godt lide kage med bananer og hjemmelavede pandekager? Så tror jeg, jeg har et par andre lækre opskrifter, som også kunne interessere dig. Særligt bananbrødet har en stor plads i mit hjerte og banankagen bager vi med jævne mellemrum – den bliver vi aldrig træt af, og den er særdeles lækker med chokolade i bunden af kagen:


Bananbrød med chokolade

Bananmuffins med chokoladecreme

Banankage

Havregrynspandekager med banan

Bananchokoladekage med rugmel


Se alle opskrifter på pandekager & vafler

Pandekager med bananer
Bananpandekager med karamelliserede bananer

Bananpandekager med karamelliserede bananer

Luftige, bløde bananpandekager med karamelliserede bananer og chokolade, som er perfekte til brunchbordet eller søndagsmorgenmaden. Her er der virkelig tale om lækkerier, der kan smelte ethvert pandekagehjerte.
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 20 min
Samlet tid 25 min
Ret Kage
Køkken Amerikansk
Antal 10 pandekager, ca.

Ingredienser
  

Pandekagedej:

  • 375 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 4 tsk bagepulver
  • 1 toptsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • 4 mediumstørrelse meget modne bananer
  • 5 dl letmælk eller sødmælk
  • 4 medium æg
  • 1 dl rapsolie

Karamelliserede bananer:

  • 2 bananer, som ikke er alt for modne
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk brun farin

Servering:

  • 50 g lys chokolade hakket i stykker/chokoladeknapper

Sådan gør du
 

Bananpandekager:

  • Vend mel, sukker, bagepulver og salt sammen og stil til side.
  • I en anden skål moser du bananerne med en gaffel. Derefter tilsætter du æggene og hælder mælk og olie i.
  • Pisk de tørre ingredienser i de våde ingredienser – og pisk kun, indtil dejen har samlet sig.
  • Lad pandekagedejen hvile i 10 minutter.
  • Varm en stor pande op på medium varme og hæld pandekagedejen på i store klatter på ca. 8-10 cm i diameter. Bag dem, indtil der begynder at komme små bobler i overfladen af pandekagerne, vend dem og bag dem i yderligere et par minutter. Gentag, til du har bagt alle pandekagerne.

Karamelliserede bananer: 

  • Skær bananerne i skiver, der ikke er alt for tynde.
  • Smelt smørret i en lille gryde, tilsæt bananerne og derefter brun farin.
  • Vend bananerne rundt, indtil siruppen er gylden og lækker, ca. 3-4 minutter, og tag derefter gryden af varmen. Hold øje med, at bananerne ikke koger helt ud.
  • Server bananpandekagerne varme overhældt med karamelliserede bananer og chokoladestykker.
Keyword Bananer, Pandekager
Luftige hjemmebagte bananpandekager
Bananpandekager med karamelliserede bananer

Om forfatteren

Trine er freelance-skribent og blogger med en passion for æstetik, det gode liv, litteratur og bevidst nærvær.