Menu

Fastelavnsboller med hindbærskum

Semlor: Svenske fastelavnsboller med hindbærskum

Fastelavnsboller med hindbærskum: En blød og smagfuld gærbolle fyldt med den lækreste hjemmelavede hindbærskum. Dette er en fastelavnsbolle, som alle kan lide – både store og små – den er frisk og lækker og pynter smukt på fastelavnsbordet. Og så er den hurtig og nem at lave.

Disse fastelavnsboller med hindbærskum er en fordansket variant af de svenske semlor, som almindeligvis er en kardemomme-bolle med fyld af flødeskum og marcipan. De smager fantastisk, og opskriften på de klassiske semlor finder du her.

Denne variant har i stedet hindbærskum som fyld, hvilket gør den utrolig frisk i smagen. Fordi det er en gærbolle, passer hindbærskummet utrolig godt til bollen. Den minder på mange måde om en god hjemmebagt bolle med en cremet hindbærmarmelade.

Samtidig er det en nem fastelavnsbolle at lave, hvor selv børn kan være med i fremstillingen. Der er ikke meget, der kan gå galt. Men bag gerne bollerne i god tid, inden de skal fyldes med fløde, så bollerne ikke er lune indeni og dermed smelter fløden. Det ville være ærgerligt.

Vi bager gerne en stor portion af dejen – hvis vi har gæster, bager vi oftest en dobbeltportion – og så kan vi lave både de klassiske semlor og denne lidt mere friske variant med hindbærskum. Er du meget til marcipan, kan du sagtens rive lidt marcipan i hindbærskummet, så den minder mere om den klassiske semla – det er også superlækkert.

En lækker fastelavnsbolle med fyld af hindbærskum

Opskrift på fastelavnsboller med hindbærskum

Er du vild med de svenske semlor, må du helt sikker prøve denne fastelavnsbolle.

Du finder opskriften på de lækre svenskinspirerede fastelavnsboller med hindbærskum nedenfor, men tjek også lige de andre opskrifter på fastelavnsboller ud – det kan være, du bliver fristet:


Gammeldags fastelavnsboller

Fastelavnsboller med vaniljecreme og chokoladepynt

Fastelavnsboller af vandbakkelser med mokkacreme

Semlor: Fastelavnsboller med marcipan og chokoladeskum


Lækre fastelavnsboller med hindbærskum

Semlor: Svenske fastelavnsboller med hindbærskum

Fastelavnsboller med hindbærskum

En blød og smagfuld gærbolle fyldt med den lækreste hjemmelavede hindbærskum. Dette er en fastelavnsbolle, som alle kan lide – både store og små – den er frisk og lækker og pynter smukt på fastelavnsbordet. Og så er den hurtig og nem at lave.
Forb. tid 1 t 30 min
Tilb. tid 15 min
Ret Kage
Køkken Dansk
Antal 12 boller

Ingredienser
  

Bollerne

  • 50 g gær
  • 4 dl sødmælk
  • 100 g smør
  • 75 g sukker
  • 1/4 tsk salt
  • 3 tsk kardemomme
  • 500-600 g hvedemel

Hindbærskum

  • 150 g friske hindbær – alternativt en god hindbærmarmelade
  • 50 g flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 dl piskefløde

Glasur og pynt

  • flormelis
  • kogt vand
  • frysetørrede hindbær

Sådan gør du
 

Bollerne

  • Smuldr gæren i en skål og varm sødmælken op til 37 grader. Hæld mælken over gæren og rør godt.
  • Smelt smørret og rør det i.
  • Rør derefter sukker, salt og kardemomme i.
  • Ælt melet ind i dejen lidt ad gangen – gerne på en røremaskine. Du skal ælte, indtil dejen er glat og smidig, det tager en 7-8 minutter.
  • Lad dejen forhæve et lunt sted i ca. 45 minutter.
  • Slå dejen sammen på et meldrysset bord og form 12-15 boller af dejen. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve tildækket i ca. 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft og bag bollerne i 15-20 minutter til de er let gyldne.
  • Lad bollerne køle helt af.

Hindbærskum

  • Mos hindbærene med en gaffel i en skål og tilsæt flormelis og vaniljesukker. Rør det godt.
  • Pisk fløden til skum og vend hindbærmosen i. Fyld hindbærskummet i en sprøjtepose.

Sådan lægger du fastelavnbollerne sammen

  • Skær et tykt låg af fastelavnsbollerne og pil lidt af indmaden ud, så der bliver plads til flødeskummet.
  • Rør glasur sammen og kom en klat på låget. Drys evt. lidt frysetørret hindbær ovenpå som pynt.
  • Sprøjt hindbærskummet ind i fastelavnsbollen og sæt forsigtigt låget med glasur på.
  • Server med det samme.

Noter

Anvender du frosne hindbær i stedet for friske, så husk at give dem et hurtigt opkog, hvis ikke de er fra din egen have.
Bruger du hindbærmarmelade i flødeskummet, skal du undlade flormelis, da marmeladen er sød i sig selv.

Semlor: Svenske fastelavnsboller med hindbærskum

Om forfatteren

Trine er freelance-skribent og blogger med en passion for æstetik, det gode liv, litteratur og bevidst nærvær.

Ingen kommentarer

    Læg en kommentar

    Følg med på bloglovin

    FRA HAVEN TIL MAVEN

    Nyeste opskrifter

    Timiansyltede auberginer i olivenolie

    Timiansyltede auberginer

    20. september 2021
    Upside-down-kage med blommer

    Upside-down blommekage

    18. september 2021
    Syltede grønne tomater

    Syltede grønne tomater

    17. september 2021

    Populære opskrifter lige nu

    Tomatsauce

    Brombærmarmelade

    Brombærlikør

    Syltede pærer

    Pæregalette

    Kategorier

    hjemmelavede scrunchies