Disse utroligt lækre og sunde morgenmadspandekager er både nemme at lave og mætter godt. Spis dem med friskopskåret frugt, røde bær, hakket chokolade eller kakaonibs. Eller lav en ordentlig stak og hæld en god hjemmelavet sirup over.
Pandekager med havregryn og banan
En sund morgenmad, der også er lækker og og indbydende, er altså noget af det bedste sammen med en god kop kaffe eller te. Disse pandekager smager skønt samtidig med, at de giver en en god følelse af at fylde sund og nærende brændstof på kroppen. Og så mætter de.
Morgenmadspandekagerne er samtidigt virkelig nemme at lave. Man rører blot lige få ingredienser sammen i en skål og steger derefter steger pandekagerne i lidt fedtstof på panden. Som udgangspunkt rækker denne opskrift til ca. 4-5 pandekager.
Sunde morgenmadspandekager er en god morgenmadsvariation og kan laves både i weekenden og i hverdagen. Og de kan også spises kolde. Derfor fungerer de også som morgenmad på farten, der er lige til at tage med. Nogle gange bliver de også lavet som en eftermiddagssnack efter skole og arbejde hjemme hos os. Primært fordi de er så hurtige at lave, smager godt og holder en mæt frem til aftensmaden.
Opskrift på sunde morgenmadspandekager
Neden for finder du den nemme opskrift på de sunde og og mættende pandekager. Spis dem gerne sammen med friske bær eller friskopskåret frugt og smag til med søde krydderier, som fx kanel eller vanilje. Eller hæld lidt hakket chokolade, kakaonibs eller sirup på. Kan du lide, at der kommer lidt knas på, så prøv fx også at drysse lidt af denne søde dukkah på.
Vild med sund morgenmad? Så prøv også at tjekke disse opskrifter ud, måske finder du lidt inspiration til nem og sund morgenmad:
Morgengrød med æblemos og granola
Æggesandwich med grov pesto og syltede purløgsblomster
Omelet med spinat, ost og syltede rosenblade
Kanelgranola med tørrede æbler
Se hele samlingen af opskrifter på morgenmad
Sunde morgenmadspandekager
Ingredienser
- 1 banan
- 2 æg
- 1 dl havregryn
- 1/2 dl groft mel, fx groft hvedemel, grahamsmel, rugmel eller lignende
- 1 tsk vaniljesukker
- rapsolie eller anden fedtstof til stegning
Pynt
- friske bær eller friskopskåret frugt
- hakket mørk chokolade eller kakaonibs
- Evt. sirup
Sådan gør du
- Mos bananen i en skål og rør derefter æggene i.
- Vend havregryn, mel og vaniljesukker i massen og rør den ensartet med en grydeske eller lignende.
- Varm en stor pande op med en lille smule fedtstof, og fordel pandekagedejen i 4-5 store klatter på panden. Bag pandekagerne i et par minutter på hver side ved lige over middel varme, til de er gennembagte og gyldne. Tryk gerne på dem på midten for at tjekke, om de er færdigbagte.
- Server de sunde morgenmadspandekager med det samme med bær, friskopskåret frugt, hakket chokolade osv. Eller sæt pandekagerne på køl til at tage med på farten.