Ahh, duften af syrener er en beruselse i sig selv, og det er bedste er, at den fine blomst er spiselig. Her finder du opskrifter med syrener, hvis du også har lyst til at forvandle syrenduften til noget mere vedvarende og spiseligt.
Syrener i madlavningen
Syrenen kan det hele: Den dufter fuldstændig fantastisk, er overvældende smuk og har et helt unikt romantisk udseende. Den blomstrer i en perlerække af smukke, blide farver fra mørklilla til lyselilla, rosa og hvid i alle nuancer. Og så er den spiselig!
Syrenen har en dejlig blomsterblid smag – den smager faktisk som den dufter. De små trompetformede blomster kan bruges friske i salater og og som pynt på hovedretter, de kan bruges på kager og småkager og som pynt på desserter. Der kan laves saft, snaps, likører og lemonade af blomsterne, sirup og gelé.
Og så kan du i øvrigt også anvende blomsterne i naturlig skønhedspleje.
Alt i alt er der virkelig mange spændende muligheder med syrener.
Nedenfor finder du en lang række af opskrifter med syrener, og der vil løbende blive tilføjet flere i syrensæsonen. Jeg håber, du har mod på at kaste dig ud i at bruge syrener i madlavningen og finder god inspiration her.
Opskrifter med syrener
Hjemmelavet syrensirup
Syrensirup er næsten som at gemme duften af syrener på flaske. Det er en nem sirup at lave, og du kan anvende den på kager og desserter, på pandekager eller morgenmaden eller bruge den i dressinger og marinader.
Se, hvordan du laver syrensirup
Blomstrende syrensukker
Syrensukker kan anvendes til mange ting, som du ønsker at tilføre en mild blomstersmag eller blomsterduft og hvor du almindeligvis ville bruge sukker. Syrensukker smager skønt drysset over en friskbagt pandekage, på havregrynene til morgenmaden eller på arme riddere. Du kan også bruge syrensukker i dit bagværk eller i hjemmelavet is eller koldskål.
Se, hvordan du laver syrensukker
Syrensmåkager
Dette er rigtige prinsessesmåkager og er simpelthen så skønne på et kaffebord i haven en mild sommerdag. Småkagerne har en frisk smag af citron og en sart smag af syrener, som klæder hinanden godt. Og så er der kandiserede syrener på toppen.
Se opskriften på syrensmåkager
Kandiserede syrener
Det er ren nydelse at spise noget, der er smukt og smager blomstrende af sommer. Sådan er det at spise kandiserede syrener. Disse smukke små blomster kan nemlig “foreviges”, hvis de pakkes ind i æggehvide og sukker, og bruges som pynt på kager, småkager og desserter resten af året.
Se, hvordan du laver kandiserede syrener
Syrenvand
Ja, du kan også bruge de fine og smukke blomster til at give dit vand en dejlig mild blomstersmag. Server vandet på middagsbordet eller måske sammen med kaffen på kagebordet. Har du gæster eller skal du lave en buffet, ser syrenvand utroligt indbydende ud – og smager skønt!
Se, hvordan du laver syrenvand
Citronkage med syrensirup
Denne citronkage med syrensirup er en himmerigsmundfuld først på sommeren, hvor syrenerne er i blomst, og alting i haven er frisk og knitrende. Dette er en rigtig fra haven til maven-opskrift!
Se opskriften på citronkage med syrensirup
Syrensnaps
Selv snaps kan man lave af de fine syrenblomster. Snapsen får en smuk rosa-lilla farve og dufter og smager af syrener. Det er en lidt mere liflig og parfumeret smag, end når du laver snaps på bær og krydderier, men det smager fantastisk i sommerdrinks eller blandet op med Asti.
Se, hvordan du laver syrensnaps
Lilla syrensukker
Duften af syren kan du også gemme i denne lilla syrensukker, som smager skønt, når man drysser den hen over våd glasur på en kage eller som smagfuld sukkerdrys på pandekager, desserter og yoghurt.
Se, hvordan du laver lilla syrensukker
Syreneddike
Lav din egen duftende og meget smukke rosa-lilla syreneddike. Kryddereddiken kan du bruge i dressinger og marinader, på salater og penslet på grøntsager.
Se, hvordan du laver syreneddike
Syrensaft
Lav den dejligste hjemmelavede syrensaft. Syrensaft smager fuldstændig fremragende og har en helt unik syrlig-sød smag. Og farven … den er det hele værd. Saften laves på samme måde, som du laver hyldeblomstssaft, og kan bruges som almindelig saft og til drinks – eller du kan omsætte den til granita eller sirup.
Se opskriften på syrensaft her
Vaniljefromage med sukkersyltede syrenblomster og brændt, hvid chokolade
Dette er en afsindig lækker dessert og hører til blandt mine yndlingsdesserter i det sene forår og den tidlige sommer. Desserten er utrolig nem at lave, men har en særlig romantisk stemning over sig og en form for eksklusivitet.
Syrenlikør
Det er temmelig nemt at lave sin helt egen eksklusive syrenlikør – og temmelig lækkert! Likøren er fremragende sammen med kage eller et godt stykke chokolade og har en dejlig fyldig, karamelagtig smag af sød sommer.
Sukkersyltede syrenblomster
Sukkersyltede syrenblomster er en lille lækker delikatesse, som kan bruges på kager og desserter og som nærmest har en honningagtig konsistens. Og så tager de kun 10 minutter at lave!
Se opskriften på sukkersyltede syrenblomster
Panna cotta med syrengelé
Åhh, livet bliver ikke bedre end når man sidder med denne panna cotta med syregelé og en lille ske i hånden. Hver eneste mundfuld skal nydes. Desserten er både smuk og smager helt vidunderligt. Perfekt!
Her kan du bruge din syrensaft til noget meget fornuftigt!
Se opskriften på panna cotta med syrengelé
Bodyscrub med syrenblomster og citron
Denne lilla bodyscrub med syrenblomster og citron er en virkelig dejlig sukkerscrub med en frisk duft af sommer og renhed. Brug den til at slibe døde hudceller af kroppen i badet, til at skrubbe sand af fødderne eller til at få de fineste, glatte hænder efter havearbejdet.